Så blev det atter Jul i Lange Eng. Nu for anden gang i fælleshuset, i år i slutningen af november. Vi bagte honningkager, klippe-klistrede, lavede juledekorationer, sang en bette julesang, hørte julehistorier og sluttede af ude i gården hvor vi kaldte og kaldte på julemanden. Og endelig kom han! Med slikposer. Med Ægte Slik. Ikke noget spelt her, og ikke en eneste rosin. Der er nogen børn der synes at han ser bekendt ud, men det må være fordi det er den ægte julemand der kommer hvert år…
Her er en lille billedkavalkade, med og uden fedtede fingre:
